Afdelingsleder søges

For vores samarbejdspartner søger vi en afdelingsleder til farve/belysning til et byggemarked i Herning.

 

Kan du stå i spidsen for en afdeling med sælgere indenfor farve og belysning? Er du en motiverende leder? Vil du gå forrest på gulvet og vise vejen? Kan du samtidig sælge, rådgive og sætte kunden i fokus, så har vi stillingen til dig her.

 

-Du får ansvaret for afdelingen, herunder personaleledelse af 10 medarbejdere.
-Du har eget lønbudget og står selv for ansættelse og afskedigelse af medarbejdere.
-Du laver arbejdsplaner.
-Du refererer til Souschefen, som du dagligt kan sparre med.
-Din arbejdsfordeling er 75% butik og 25 % drift.
-Du har erfaring fra detail, samt stor interesse for belysning og farve.

 

Afdelingen er dynamisk, der er skiftende sæson hele året rundt. Det kræver faglighed og en detaljeorienteret tilgang til præsentation af sæsontorve og gavle. Det er en fordel hvis du har erfaring inden for farve og/eller belysning, men det er ikke et krav.

Vi søger en der:

- har ledererfaring og gerne fra detailbranchen, det er dog ikke et krav.

- har interesse i belysning og farve.

- har fokus på mulighederne – både for din afdeling og dine medarbejderes udviklingspotentiale.

- har en positiv tilgang til situationer og personer, og du motiveres af at lære nyt.

- er beslutningsstærk også når der skal træffes hurtige beslutninger.

 

Arbejdstiderne er hver 4 weekend. Der arbejdes i 5 dages uger, så der altid er en fridag før og efter weekenden. Din forventede arbejdstid vil være 40-45 timer pr. uge. Der er månedlig bonusordning.

JA Connect står for rekruttering, send derfor din ansøgning til Job@jaconnect.dk

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jørn Aas på 5455 6611.

Vi holder løbende samtaler og stopper søgningen, når vi har fundet den rigtige kandidat.