Erfaren bygningsingeniør

Om virksomheden og jobbet:

Brænder du for byggeriet og befinder du dig godt både på konoret og på byggepladserne, så har vi den perfekte stilling til dig, Som bygningsingeniør hos B & T, vil du blive en del af et fagligt stærkt team med andre ingeniører, arkitekter, bygningskonstruktører samt administrativ og markedsføringsmæssig backup. Du vil indgå i en flad organisation, hvor alle hjælper hinanden, og hvor man tager hands-on ansvar for egne opgaver. Du får reference til direktøren for Byggeri & Teknik.

Du arbejder ud fra kontoret i Herning, men da jobbet både indeholder opgaver på kontoret samt byggepladsrelaterede opgaver ”i marken”, vil du også have en del arbejdstid udenfor kontoret. Opgaverne vil primært være i Danmark, men hvis du ønsker det, er der også mulighed for opgaver i udlandet med rejseaktivitet.

En stor del af din tid kommer du til at arbejde med kundeopgaver på byggeprojekter, hvor du skal give sparring og udføre problemløsning i forskellige byggesager. Byggeri & Teknik løser byggeprojekter både indenfor landbruget så som stalde, foderlader, maskinhuse og stuehuse men også udenfor landbruget for eksempel boliger, boligblokke, lagerhaller og mindre fabriksbygninger. På nogle opgaver vil du være med hele vejen, og på andre skal du hjælpe med aktuelle udfordringer på byggepladsen mellem bygherre og entreprenør eller håndværker for eksempel ved afleveringsforretninger.

Du bliver en af de mere erfarne rådgiver i dette team, og derfor bliver det også din opgave at give sparring og kvalitetssikre afdelingens statiske beregninger, samt være den der kan granske og udfordre tegningsløsningerne. Der vil være mulighed for at tilpasse jobbet efter den rette kandidat, og fordelingen mellem, byggepladsledelse, bygherrerådgivning, byggetilsyn og kvalitetssikring vil således kunne aftales nærmere i henhold til kompetencer og ønsker. 

Om dig:

Du har den nødvendige og relevante uddannelse, gerne som bygningsingeniør. Du har minimum 5 års faglig erfaring med relevant arbejde indenfor byggeriet for eksempel med byggepladsledelse, som rådgivende ingeniør, eller måske har du solgt produkter ind til byggeriet.

Din personlige profil er følgende:

· Du har den nødvendige og relevante uddannelse, gerne som bygnings- eller konstruktionsingeniør

· Du har desuden minimum 5 års faglig erfaring med relevant arbejde indenfor byggeriet med statiske beregninger og        for eksempel med byggepladsledelse.

· Du søger en faglig fornuftig løsning af opgaverne

· Du er systematisk og struktureret.

· Du arbejder godt i teams og kan have mange bolde i luften.

· Du er positiv, omstillingsparat og har lyst til at udfordre dig selv fagligt og personligt

· Du er selvkørende og kan med sikker hånd finde de nødvendige faglige løsninger, som sikrer fremdrift i opgaverne

· Du er proaktiv, robust og med god gennemslagskraft, så du tager ansvar og formår at skabe og fastholde relationer

· Du kan se dig selv på den længere bane som medarbejder hos Byggeri & Teknik

Du tilbydes:

· En arbejdsplads med plads til forskelligheder, og hvor vi alle trækker på samme hammel og udnytter hinandens stærke    sider og understøtter de knapt så stærke sider

· For den rette er der gode udviklingsmuligheder og stor indflydelse på eget job.

· 17 engagerede og kompetente kolleger, med en fri, uformel og venskabelig tone.

· En arbejdsplads med frihed til ansvar, med mulighed for dage med hjemmearbejde og fleksible arbejdstider

· Der tilbydes gode løn- og ansættelsesvilkår, der modsvarer stillingens krav, herunder også gode pensions- og                  forsikringsordninger samt kantine, frugtordning, massageaftale, træningsfaciliteter.

Du tilbydes en spændende og udviklende stilling i en organisation med en flad struktur, en uformel omgangstone, og hvor der i høj grad arbejdes med frihed under ansvar. Du bliver en del af en virksomhed, der har et økonomisk stærkt bagland, som giver fundament for tryghed i ansættelsen og mulighed for udvikling. Der tilbydes en gagepakke med løn efter kvalifikationer og erfaring, en god pensionsordning og flere gode personalegoder. Der er mulighed for forskellige arbejdstidsmodeller, hvor der kan tages hensyn til familie- og fritidsliv. Stillingen er fuld tid 37 timer/uge.

Send din ansøgning med CV til Job@jaconnect.dk

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Jørn Aas på 5455 6611 eller Ja@jaconnect.dk