Erfaren industritekniker som har teknisk dybde søges

Brænder du for at arbejde med komplekse produkter indenfor det bearbejdningstekniske område i en virksomhed med et stort teknisk set-up og høj specialistviden? Så skal du måske være vores nye Industritekniker. 

Vores gode samarbejdspartner er i en spændende udvikling med mange nye salgsprojekter til store internationale virksomheder, som stiller høje krav til deres bearbejdningstekniske kompetencer. Vi er derfor på udkig efter en erfaren industritekniker, som har teknisk dybde, er handlekraftig, og som trives i en hektisk hverdag.

Dine primære opgaver vil være koncentreret omkring opstilling af mazak maskiner (gerne både bearbejdningscentre og Intergrex maskiner), styring og programmering i Mazatrol, og optimering af den eksisterende produktion vil også være en stor del af dit arbejdsområde. Du skal ligeledes være villig til oplæring af medarbejdere.

Du arbejder selvstændigt og struktureret, men formår også at sparre med andre specialister, så de bedste løsninger vælges. Du kan arbejde fokuseret og bevare overblikket også selvom du har flere bolde i luften. Du skal have interesse for robotbetjening.

Det er et krav at du har erfaring fra en lignende stilling i en produktionsvirksomhed og gerne med serieproduktion, og du har erfaring med programmering i Mazatrol.. Du har en relevant teknisk uddannelse som Industritekniker, Maskinarbejder eller lignende, men erfaringen og de rette personlige egenskaber vægter også højt.

Som person er du systematisk, detaljeorienteret, pligtopfyldende og har gode samarbejdsevner.

Du tilbydes en spændende stilling i en dynamisk, international virksomhed med klare vækstmål, hvor du vil have gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt. Løn og vilkår forhandles på et konkurrencedygtigt niveau.

Stillingen er på daghold fuldtid. 

 

Send din ansøgning hurtigst muligt til job@jaconnect.dk da vi løbende indkalder til samtaler.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Jørn Aas. Tlf. 5455 6611.