Kørselsdisponent til IBF

Kørselsdisponent IBF Ikast

Kan du bevare overblikket i travle situationer? Trives du med at have den gode dialog med både kunder og kollegaer? Og ønsker du at blive en del af et alsidigt team med en dynamiskhverdag?

Så søger vi lige nu en kollega til vores disponeringsteam i Ikast.

Du bliver en del af et erfarent team. Du kommer til at indgå i vores erfarne disponeringsteam, der pt. består af 3 dygtige kollegaer. Du får det overordnede ansvar for disponering og ophejs af tagsten i hele Danmark. Flåden består i skrivende stund af 12 kranbiler, herunder egne biler og lejede vognmænd.

Vi forestiller os, at du har erfaring med disponering af byggematerialer og koordinering med ophejs opgaver med storkraner (53 TM og opefter). Du kommer måske fra en stilling i en tømmerhandel/trælast eller anden leverandør af byggematerialer, hvor du har arbejdet med disponering. Det kan også være du kommer fra vognmandsbranchen, hvor du har udført tilsvarende opgaver.

Du kommer til at beskæftige dig med følgende opgaver:

-          Daglig disponering af tagstensopgaver
-          Direkte kontakt til kunder, typehusfirmaer og udførende tagdækkere
-          Sparring med chauffører, vognmænd og truckfører
-          Tæt kontakt og koordinering med salgsafdelingen
-          Løbende kontakt til vores eget lastbilværksted
-          Daglig samarbejde og sparring med det øvrige disponeringsteam 

Kvalifikationer:

-          Vi forventer, at du besidder gode evner til at koordinere, du bevarer overblikket i en til tider hektisk hverdag og du løser opgaverne effektivt og rettidigt.
-          Vi forestiller os også at følgende passer på dig:
-          Du er løsningsorienteret og sætter en ære i at yde en god service
-          Du arbejder struktureret og agerer ansvarsbevidst
-          Du er en holdspiller, der medvirker til at spille dine kollegaer gode 
-          Du taler, skriver og forstår dansk

Jobbet hos IBF giver dig gode muligheder for faglig og personlig udvikling og du får gode ansættelsesvilkår med pensionsordning, sundhedssikring og en aktiv personaleforening.

Hos IBF bliver du en del af velfunderet og sund familieejet virksomhed, hvor strukturen er flad og vi sætter en ære i at levere beton til tiden. Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Christian Rosenlund 5455 2410. Send din ansøgning til job@jaconnect.dk mærket "Kørselsdisponent". Vi indkalder løbende til samtale.