Lager og produktion

Virksomheden: 

Dangro Nordic er en produktionsvirksomhed, der ligger i Vorgod-Barde, mellem Herning og Videbæk. De producerer bl.a. hestefoder og gødning. Deres 3 mærker, Amequ, HAVENS og WalkSafe – afsættes via et stort forhandlernet i Danmark, Sverige samt Finland, De sælger også hele deres sortiment via webshoppen på dangro.com.

Det er en familieejet virksomhed med korte beslutningsveje, som gør dem i stand til hurtigt at reagere på nye efterspørgsler og tendenser. Det er vigtigt konstant at være på forkant med udviklingen, og som dansk producent er de derfor løbende i dialog med både forhandlere, slutbrugere, specialister og dansk forskningsmiljø.

 Jobbet:

Der er tale om en combi stilling på lager og i produktionen. Du vil blive en del af et team på 4 personer. Her skal du være klar på en travlt hverdag, hvor ikke to dage er ens. Opgaverne er bla. følgende.

• Af og pålæsning af biler

• Styring af lager, både løs og sækkevarer

• Opsækning af færdigvarer

• Blanding af færdigvarer 

• Sørge for der er opryddet og rengjort

Vi forventer:

• Du har truckcertifikat

• Du er struktureret

• Du kan have flere bolde i luften

• Du har ordenssans

• Du er fysisk stærk

• Du kan tænke og arbejde selvstændig

• Du er fleksibel mht. opgaver, og arbejdstider "i dagtimerne"

• Du forstår vigtigheden af at være i et team

• Du taler og forstår dansk              

Vi tilbyder:

En meget afvekslende hverdag, med mange forskellige opgaver. En mindre virksomhed, hvor alle hjælper alle, og hvor der er et rigtig godt arbejdsmiljø. 

En god lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer. 

Send din ansøgning med CV, Job@jaconnect.dk. Vi holder løbende samtaler, og afslutter når vi har den rigtige kandidat  

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Jørn Aas, på 5455 6611, eller Ja@jaconnect.dk