Værkførerassistent Søges

Maskincentrum Aulum søger

VÆRKFØRERASSISTENT

Virksomheden:

Maskincentrum Aulum søger en værkførerassistent hvor du bliver værkførerens højre hånd.

Maskincentrum med placering i Aulum som er forhandler af CASE IH. Udover at forhandle CASE IH tilbyder maskinforretningen også salg af andre landbrugsmaskiner samt have- og parkløsninger til såvel professionelle som private. Maskincentrum Aulum har mange års erfaring i branchen og det er en sikkerhed for vores kunder, som med garanti vil opleve en reel og kompetent betjening.

 Jobbet:

Som værkførerassistent vil dine opgaver være administrative, og vil bl.a. omhandle reklamationsbehandling, tidsregistrering, fakturering og kundekontakt. Du vil blive afløser for værkføreren ved ferie, men dog uden personale ansvar. Der er her tale om et spændende og varierende job hvor der i højsæsonen løbes stærkt og hvor du er med til at præge og skabe din egen hverdag, og hvor du vil være medbestemmende over dine egne arbejdsopgaver. Du vil indgå i et ungt team med et godt arbejdsklima, hvor du kan bidrage med dit gode humør og arbejdsindsats.

 Om dig:

·       Du er struktureret

·       Du har gode it-kundskaber

·       Du behersker engelsk i skrift og tale

·       Du har en fortid i landbruget eller som landbrugsmaskinmekaniker (ikke et krav)

Vi tilbyder ansættelse i en spændende virksomhed som er ved at gennemgå en spændende udvikling og hvor der tilbydes en løn der svarer til dine kompetencer.

Har det vakt din interesse så send din ansøgning samt cv afsted til job@jaconnect.dk vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Jørn Aas på 5455 6611.