Medarbejder nyt

Tina er ansat som administrativ koordinator, og vil med tiden får ansvaret for mange af vores administrative opgaver. Hun har en baggrund og mange års erfaring i tekstilbranchen. Hun havde et ønske om at forlade branchen, og hun henvendte sig til os, for at finde ud af hvor hendes muligheder for at skifte branche lå.
Vi lavede en grundig screening af hvilke arbejdsopgaver Tina brænder for, og det viste sig at hun meget gerne vil arbejde med administrative opgaver. Da hun samtidig er meget struktureret, begyndte snakken om en ansættelse hos os.
Hovedårsagen til vi har ansat Tina, er hendes personlighed, som passer perfekt ind i vores team. Hendes glade sind, og smittende humør, vil helt sikket være medvirkende til vi kan bibeholde den gode og løsslupne stemning vi har på kontoret i dag.
Med ansættelsen af Tina, får vi frigjort nogle resurser til at servicere vores nuværende og kommende samarbejdspartnere endnu bedre. Ligeledes vil Tina blive en vigtig brik, i målsætningen om at forsætte vores succes og vækst i 2024.