Elektriker/Automatikfagtekniker

Elektriker/Automatikfagtekniker
Vil du være en del af en stor, vækstende virksomhed med grønne ambitioner? Hos Kallesoe Machinery i Lem St. har man rigtig mange spændende projekter til træindustrien over hele verden, og får hele tiden nye opgaver. For Kallesoe søger vi derfor en dygtig og engageret elektriker/automatikfagtekniker til elmontage af deres avancerede maskiner og anlæg, hvis slutprodukter understøtter den grønne tendens med at bygge huse i træ.

Det kan vi tilbyde:
• Et spændende job med store udviklingspotentialer
• En afvekslende hverdag, hvor ikke to arbejdsdage er ens
• Et hyggeligt arbejdsmiljø i en velfungerende el-afdeling
• Gode medarbejderforhold med blandt andet kantineordning og sundhedsforsikring
• En fast stilling i en vækstende virksomhed, der er i konstant udvikling.

Dine kommende opgaver:
• Opbygning af eltavler
• Tilslutning/montering på produktionsanlæg
• Indkøring af produktionsanlæg.

Du kommer til at være med i hele procesforløbet med først at opbygge eltavler for derefter at tilslutte dem til deres store, industrielle og komplekse anlæg. Du vil også være en del af testkørslen af anlæggene. I visse tilfælde vil du få mulighed for at følge projektet hele vejen fra Kallesoe Machinery og ud til kunden. Deres kunder fordeler sig over hele verden, så der vil være tale om rejseaktivitet.

Vi ser gerne, at du er:
• Uddannet automatikfagtekniker eller elektriker
• Fleksibel og omstillingsparat i en omskiftelig hverdag
• Dedikeret og kvalitetsbevidst.

Vi ser frem til at høre fra dig. Send din ansøgning og dit CV på mail til job@jaconnect.dk
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jørn Aas på tlf.: 54556611

Om Kallesoe Machinery
Kallesoe Machinery er førende leverandør af højteknologiske løsninger til træindustrien. Det er en international virksomhed med mere end 50 års erfaring, der tilbyder deres kunder stærke kompetencer inden for udvikling og produktion af højteknologiske løsninger. Virksomhedens løsninger er altid unikt tilpasset kundernes specifikke behov. Kallesoe Machinery er en del af HOMAG, der er ejet af Dürr-koncernen.